1.
Påstanden om at alt er kommunikation indebærer at vi
som pædagoger ikke kun skal være opmærksomme på det talte og skrevne sprog. At
vi skal være opmærksomme på både mimik, lyde, kropsprog. Alternativ og supplerende
kommunikation kommer i spil der hvor et menneske med nedsat funktionsevne ikke
har udviklet et talesprog, eller har vanskeligt ved at opfatte eller forstå
talesprog.
2.
At kommunikere
er at dele følelser, oplevelser, tanker, drømme, ønsker og behov med hinanden. I
kommunikationen mellem parterne har deres relation, erfaringer, deres
forudsætninger og den konkrete situation betydning. Det er undervejs i en kommunikations
processen at man forhandler sig frem til en mening og forståelse. Her er der
taget udgangspunk i en relationistisk og dialogisk forståelse af hvad
kommunikation er.(Lorenzen 2007)
Er andet syn
på kommunikation er at kommunikation handler om færdige meddelelser – altså en
færdighed i at overførere meddelelser. ( Lorenzen 2001, 2007)
Forskellen på
disse to grundsyn er at i den relationistisk og dialogiske forståelse bestræber
man sig på at møde hinanden og skabe forståelse for hinanden. Det er her vi som
mennesker udvikler os. Hvor i mod i det færdighedsorienterede grundsyn ligger
op til at kommunikation handler om at træne og indlære sproglige koder der
fortæller hvad vi ønsker.
I det pædagogiske
arbejde med en kvinde med afasi i en udbredt grad hvor hun ikke længere evner
det talte og skrevne sprog er det vigtig i min verden at det ikke kun kommer
til at handle om overføre meddelelser og ønsker. Her er det vigtigt at fange de
signaler hun viser med sin mimik og kropssprog. At der er plads til vise følelser,
behov og forståelse mellem os. Relationen her har været vigtigt at arbejde med.
Jo mere vi har lært hinanden at kende jo nemmere har kommunikationen været. Vi
startede med kort der viste hvad hun ønskede og hvilken praktiske behov hun havde.
I dag bruger hun kun de kort i situationer hvor hun er blandt fremmede eller
jeg ikke forstår hende. Jeg kan via hendes mimik og kropsprog se om hun har det
godt, er tilfreds, trist eller uenig med mig.
Et kort hun er
blevet godt til at bruge blandt fremmede er ” Jeg har afasi og kan derfor ikke
tale eller læse, men jeg forstår alt hvad du siger”
Dette kort har
været med til at skabe forståelse for hendes situation i mange sammenhænge. Og
det er tydeligt at det har virket både for hendes selvhjulpenhed og selvværd. Eksemplet
kan være ved køb af en telefon – her går ekspedienten i dialog med kvinden og
ikke mig. Jeg kommer først med på råd når kvinden ønsker det.
