fredag den 31. maj 2013

Modul 2. Alternativ og supplerende kommunikation.


1.

Påstanden om at alt er kommunikation indebærer at vi som pædagoger ikke kun skal være opmærksomme på det talte og skrevne sprog. At vi skal være opmærksomme på både mimik, lyde, kropsprog. Alternativ og supplerende kommunikation kommer i spil der hvor et menneske med nedsat funktionsevne ikke har udviklet et talesprog, eller har vanskeligt ved at opfatte eller forstå talesprog.       

2.
At kommunikere er at dele følelser, oplevelser, tanker, drømme, ønsker og behov med hinanden. I kommunikationen mellem parterne har deres relation, erfaringer, deres forudsætninger og den konkrete situation betydning. Det er undervejs i en kommunikations processen at man forhandler sig frem til en mening og forståelse. Her er der taget udgangspunk i en relationistisk og dialogisk forståelse af hvad kommunikation er.(Lorenzen 2007)


Er andet syn på kommunikation er at kommunikation handler om færdige meddelelser – altså en færdighed i at overførere meddelelser. ( Lorenzen 2001, 2007)

Forskellen på disse to grundsyn er at i den relationistisk og dialogiske forståelse bestræber man sig på at møde hinanden og skabe forståelse for hinanden. Det er her vi som mennesker udvikler os. Hvor i mod i det færdighedsorienterede grundsyn ligger op til at kommunikation handler om at træne og indlære sproglige koder der fortæller hvad vi ønsker.

I det pædagogiske arbejde med en kvinde med afasi i en udbredt grad hvor hun ikke længere evner det talte og skrevne sprog er det vigtig i min verden at det ikke kun kommer til at handle om overføre meddelelser og ønsker. Her er det vigtigt at fange de signaler hun viser med sin mimik og kropssprog. At der er plads til vise følelser, behov og forståelse mellem os. Relationen her har været vigtigt at arbejde med. Jo mere vi har lært hinanden at kende jo nemmere har kommunikationen været. Vi startede med kort der viste hvad hun ønskede og hvilken praktiske behov hun havde. I dag bruger hun kun de kort i situationer hvor hun er blandt fremmede eller jeg ikke forstår hende. Jeg kan via hendes mimik og kropsprog se om hun har det godt, er tilfreds, trist eller uenig med mig.

Et kort hun er blevet godt til at bruge blandt fremmede er ” Jeg har afasi og kan derfor ikke tale eller læse, men jeg forstår alt hvad du siger”

Dette kort har været med til at skabe forståelse for hendes situation i mange sammenhænge. Og det er tydeligt at det har virket både for hendes selvhjulpenhed og selvværd. Eksemplet kan være ved køb af en telefon – her går ekspedienten i dialog med kvinden og ikke mig. Jeg kommer først med på råd når kvinden ønsker det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar