Modul 2. Alternativ og supplerende kommunikation.

3)

Med udgangspunk i at man skal bevare respekten det enkle menneske og den funktionsnedsættelse de måtte have, mener jeg godt man kan koble spædbarnsteori om sprog og samspil sammen på.

4)

I arbejdet med mennesker med funktionedsættelse har det pædagogiske arbejde været præget af kommunikation har handlet om færdige meddelelser og der har ikke været så meget fokus på at kommunikation også handler om skabe en fælles forståelse. At det også handler om at være opmærksom på følelser, synspunkter, drømme, ønsker, tanker og oplevelser.

5)

Alle mennesker udvikler sig i det sociale samspil med andre mennesker. Som pædagog skal man hele tiden tænke udvikling og selvbestemmelse og øget livskvalitet. Det er derfor vigtigt at give sig tid i selskab med borgeren samt at være behjælpelig med at borgeren indgår i sociale sammenhænge.

6)

Udtrykke ønsker og behov:

Her handler interaktionen om at opnå en ønskede handling eller et ønskede objekt.

Dette kunne være ” Jeg er sulten, tørstig m.m. Giver du mig min jakke, kop m.m.

Udvikle social nærhed:

Her handler interaktionen om at skabe og udvikle den personlige relation til hinanden.

Samspillet her er det vigtigste. Det kunne være fælleskaffe på et bosted, en leg i børnehaven m.m.

Udveksle information:

Her handler interaktionen om at få eller give information.

Det kunne være hvordan har du det? eller hvad er det? – fortælle hvad man hedder eller forklarer hvad man laver.

Opfylde sociale kompetencer/ etikker:

Her handler interaktionen om at tilpasse sig de sociale etikker. Det kunne være at hilse på naboen, sige tak – til ham der holder døren.

Jeg syntes der mangler et punkt, der omhandler den interaktion, hvor der kommer følelser og meningsdannelse ind.  

7)

Et spil huskespil sammen med et par beboer og en pædagog. Den ene beboer har meget lav arusel og den anden store ordfindings problemer. Der kan være flere mål med sådan en aktivt.

Det sociale element her vil give mulighed for at dele følelser via spændingen i spillet, men også tålmodighed over for hinandens begrænsninger – relationerne vil blive udbygget og forståelsen i hinandens sprog vil bliver større.

8)

I teksten alternativ og supplerende kommunikation – pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog skriver Mette Christensen at ” Det er gennem kommunikation med andre mennesker at vi udvikler os og får viden om os selv, om andre mennesker og om den verden vi lever i. Og det er gennem kommunikation med andre at vi skaber vores identitet.” Det fortæller hvor vigtigt det er at skabe muligheder og se muligheder for at kunne kommunikerer.

Et centralt punkt I teksten ”Sprog og kommunikation” er at kommunikation handler om at have en fælles forståelse og at det er igennem relationen denne skabes. At samværet, samspillet og den fælles oplevelse bliver det primære og kommunikationssystemerne bliver det sekundere.

Per Lorenzen skriver i ” Kommunikation mellem mennesker” at Forståelsen i kommunikationen fordre at vi deltager i fælles historier og fortællinger I fortællingen må vi kunne stoppe op samme sted og på den måde skabe et tema som så bliver grundlag for vores kommunikation.

9)

Man ville kunne lave en fotoserie eller en lille film som fortæller hvem borgeren er. Det samme kunne man gøre med noget borgerne interessere sig meget for. En borger kan f. eks gå op i fly. Man vil under forløbet danne en ny fælles historie som vil kunne ligge grund for udbyggelsen af relationen mellem borger og pædagog.

10)

En senhjerneskadet borger der har mistet evnen til at tale og læse ville kunne have stor glæde af f.eks. en billede kogebog der viser de forskellige trin i en opskrift. Måske kunne det være en ide at målebærer havde forskellig farver.

En senhjerneskadet borger med hukommelse og overbliksproblemer kunne have glæde af en dagskalender hvor på der står det der skal huskes. Dette kan være på et stykke papir eller på en tavle med piktogrammer.

Dette er med sigt på at højne selvstændigheden og dermed højne livskvalitet.