En pædagog og borger skal planlægge
mad til næste fællesspisning.
Eks. 1.
Pædagogen:
hvad kunne du tænke dig vi skal lave næste gang.
Borger:
bruger og pomfrits.
Pædagog: Det
dur ikke – det er usundt. Vi skal overholde kostpolitikken.
Borger: Øh,
hvad kunne du tænke dig.
Eks. 2.
Pædagogen:
Har du nogen forslag til hvad vi skal have at spise ved næste fællesspisning.
Borger:
Burger og pomfrits
Pædagogen:
Kan man lave sunde bruger og pomfrits
Borger: Ja,
hjemmelavede bøffer, salat og gode boller – måske kan der også komme løg i.
Hvad med dressingen?
Pædagogen:
Det lyder som et godt forslag og vi kan godt lave en sund dressing, der smager
godt.
Der er stor
forskel på eks. 1 og 2.
I eks. 1 lukkes der for yderlig kommunikation samt at pædagogen har tydeligt hævet sig over borgeren.
I eks. 1 lukkes der for yderlig kommunikation samt at pædagogen har tydeligt hævet sig over borgeren.
I eks. 2 er
der et samspil mellem pædagogen og borgeren. Altså en god dialog og den kan
forsætte. Pædagogen viser respekt for borgerens valg – men styre alligevel mad valget
i den ønskede retning
Det er det
systemiske menneskesyn der er gældende i eks 2. Der er fokus på den gode
relation og på samspillet. Pædagogen er bevist om sin rolle og sit ansvar.
Jeg er sikker på at vi alle kunne lære mere om den måde hvorpå vi kommunikere ved disse praksisfortællinger. De er med til at bevist gøre og udvikle os som pædagoger. Er overbevist om at vi alle engang imellem kommer galt afsted i vores måde at møde andre på - men som profesionelle skal vi gerne være vores roller og ansvar beviste.
Jane S
Jeg er sikker på at vi alle kunne lære mere om den måde hvorpå vi kommunikere ved disse praksisfortællinger. De er med til at bevist gøre og udvikle os som pædagoger. Er overbevist om at vi alle engang imellem kommer galt afsted i vores måde at møde andre på - men som profesionelle skal vi gerne være vores roller og ansvar beviste.
Jane S
Hej Jane
SvarSletJeg er helt enig med dig - vi kan alle have rigtig godt af at iagttage, hvorledes vi selv i en kommunikationssituation er med til at skabe eller løse problemer, ved den måde vi møder borgernes/brugerens/barnet i samtalesituationen. Desuden er jeg sikker på, at det kræver øvelse, - at kommunikere ud fra et systemsisk tankegang.
Venligst, Helen
Hej Jane
SvarSletJeg tror, at du er en god mennskekender og er klar over dit ansvar som kommende pædagog :O)
Tina
Rigtigt gode eks. på at kommunikationen kan gå to veje, og eks. to giver god mening, i hvordan man for gennemført det man gerne vil, ved at være i mødekommende over for brugerens menning.
SvarSlet