Børns vitser

Opgave 2.

Børns vitser.

Jeg har ikke lige nogen mindre børn i min hverdag jeg kan få til at fortælle mig en vittighed. Har været lidt på you tube og kikke.

Der finder jeg nogen klip med børn der finder ” alle børnene” vældige morsomme.

Jeg har også tænk over hvad jeg hørte i min praktik – gåder, og igen ” alle børnene.

Ikke at jeg mener at børn ikke har humor – det har de. De finder tidligt rim og remser sjove. De finder lyde som er morsomme at sige. De griner vildt hvis vi voksne finder på en god lyd som vi gentager.

”Børns mundtlige legekultur”

af Poul Bjerregaard.

Teksten fokuserer på børn i alderen 6 til 12 år. Legekultur er børns æstetiske symbolske udtryksform. Er det samlede begreb for leg og andre æstetiske udtryksformer. Den mundtlige legekultur er f. eks sang, rim, remser, fortællinger, gåder, vittigheder.

Der skeles mellem vertikal overlevering (voksen til barn) og horisontal overlevering (barn til barn)

Familien har stor betydning for om børn tilegner sig glæden ved sproglig leg. Hvis der er tradition i familien for at fortælle vittigheder og gåder er det noget børn tager med sig. Pædagoger skal have indsigt i børns sprog og legekultur, så de kan støtte op omkring børns udvikling og have tålmodighed til at lytte. Vide hvad det er, der fanger lige nu.

Børn tager sproget og måden det bruges på, til sig mange forskellige steder. Det fra de moderne medier. Reklamer, film, radio og pc. I hjemmet og i institutionen. De leger med sproget og finder hele tiden noget nyt at blive udfordret af. Rim og remser, parodier, forskellige typer af fortællinger.

De udvikler deres humoreske sans via deres leg med sproget – hvad de finder morsomt. Det giver de utryk ved f. eks at fortælle gåder, vittigheder og lave parodier.

Vi kan som kommende pædagoger være med til at udvikle børns mundtlige legekultur ved at skabe interessen for fortællingen, men også ved at Bagge børnene op i det der interessere dem lige nu og her. Skabe rum til at det gysere, rap., spænding, rim og remser der er i fokus lige nu.

Refleksioner til Tekst 3

 ” Børn og kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger”

af Beth Junker.

I takt med at vores samfund ændre sig og er under udvikling stiller vi spørgsmål ved de begreber vi bruger i hverdagen. 

Teksten handler om hvordan vi opfatter børnekultur og hvordan begrebet forandrer sig. I 80erne så man det som at det var igennem socialiseringsprocesser via de pædagogiske, didaktiske målsætninger børn udviklede deres kultur, normer, roller og identiet.

I dag er det æstetisk hverdagskultur det sætter rammerne for børns kultur. Deres leg, brug af medier osv. De ting de laver i fritiden og som de finder sjove og spændende. At det er her børn og unge skaber deres identiet. Børnekulturen er stadigvæk præget af de pædagogiske, didaktiske målsætninger.

Jeg tænker at teksten ligger op til at vi som kommende pædagoger skal overveje om vi er gode nok til at inddrage børns kultur i børnekulturen.

Jane S

Refleksioner i forhold til "At skabe antropologisk viden om børn" af Eva Gulløv og Susanne Højlund.

Antropologi betyder videnskaben om mennesket - viden om mennesket kan være præget af kultur, religion, køn, alder osv.

Etnografi betyder udforskning af kultur.

I "At skabe antropologisk viden om børn" bliver jeg gjort opmærksom på at  observation ikke " bare er en obersevation. At det også handler meget om det menneske der laver observationen. Hvilken måde man bruger, fra hvilken kultur man kommer, hvilken tro man har.

Feltarbejde består af mange forskellige metoder eks interviews, video, være deltagene i hverdagen, at undre sig.

Man skal være bevist om de mange forskellige ting der spiller ind når man laver en observation.

Reflektioner over Beth Junkers "Gakkede gangarter, vilde viter, rallede råb!"

Beth Junker tager udgangspunk i loven om Pædagogiske læreplaner i dagstilbud som siger at " Det enkle dagstilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan .... der giver rum for leg, læring og udvikling" og i hvordan man fortolker de forskellige begreber.

Med udgangspunk i børnekultur stilles der yderlig spørgsmål til hvordan vi fortolker dette begreb. Hvad vi voskne stiller af forventninger og hvad børnene selv forventer.
Børnekulturbegrebet består af de 3 Kèr. Kultur for, med og af børn. Kultur for og med børn er de voksne indblandet enten ved at vi feks. har skevet en bog, lavet en film eller vi tager dem med ud og oplevet noget kultur. feks. biograf, fodbold. Ting og oplevelser de voskne har rettet til så børn kan være deltagene.

Kultur af børn er måden børn selv vælger at lege, synge, danse og hoppe på. Den måde de vælger at være i relation til andre.

Æstetikken hænger sammen med det kuturelle. Det at opleve og sanse. Derfor skal der i dag være mulighed for at være kreativ og sansende på de traditionelle udtryksformer som feks. at tegne, danse og synge men også de nye som feks. computerspil skal prioteres