Lyt til konteksten

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge, i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

To damer ved busstoppestedet:

Dame 1” uha det er sikken et møg vejr i dag”

Dame 2” Ja, hvor bliver sommeren af”

I opgangen ved elevatoren:

Damen ” skal du med op”

Manden” ja, skidt når du nu lokker”

Damen ” hvor langt skal du”

Manden ” på 3 sal – ja, man er vel lidt dovnen”

Damen” jo, det – skal man vel også have lov til at være engang i mellem”

På vagtværelset:

Manden:” jamen, mon ikke han bare vil handle i dag”

Damen: ” Måske, skal i også ringe til Peter Thomsen –

              han snakkede noget om,at det ville han nok gerne have hjælp til

                 i dag”                           

Manden” ja – det må vi se på”

Læg mærke til, hvad det betyder, når du kender konteksten,og når du ikke gør det. Hvad sker der, hvordan reagerer du?

Ved busstoppestedet tænker man ikke yderlig over de to damer. Det er høfligheder der bliver udvekslet. Vejret kan man jo altid tale om, hvis man ikke ved hvad man skal sige.

Ved elevatoren kunne en person ude fra godt misforstå første del af samtalen – men indbyrdes ved de to personer godt hvad det handler om. Nemlig at manden der bor på 3 sal burde gå op – og damen er høflig.

På vagtværelset kan samtalen gi anledning til at blive noget nysgerrig – hvem, vil handle, hvem er Peter Thomsen – hvorfor, kan han ikke selv ringe osv.

Her ved man ikke hvad det handler om – man bliver nysgerrig og kan nemt misforstå.

Jane S

---

Aktivitet 1

Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser.

En pædagog og borger skal planlægge mad til næste fællesspisning.

Eks. 1.

Pædagogen: hvad kunne du tænke dig vi skal lave næste gang.

Borger: bruger og pomfrits.

Pædagog: Det dur ikke – det er usundt. Vi skal overholde kostpolitikken.

Borger: Øh, hvad kunne du tænke dig.

Eks. 2.

Pædagogen: Har du nogen forslag til hvad vi skal have at spise ved næste fællesspisning.

Borger: Burger og pomfrits

Pædagogen: Kan man lave sunde bruger og pomfrits

Borger: Ja, hjemmelavede bøffer, salat og gode boller – måske kan der også komme løg i.

               Hvad med dressingen?

Pædagogen: Det lyder som et godt forslag og vi kan godt lave en sund dressing, der smager godt.

Der er stor forskel på eks. 1 og 2.

I eks. 1 lukkes der for yderlig kommunikation samt at pædagogen har tydeligt hævet sig over borgeren.

I eks. 2 er der et samspil mellem pædagogen og borgeren. Altså en god dialog og den kan forsætte. Pædagogen viser respekt for borgerens valg – men styre alligevel mad valget i den ønskede retning

Det er det systemiske menneskesyn der er gældende i eks 2. Der er fokus på den gode relation og på samspillet. Pædagogen er bevist om sin rolle og sit ansvar.

Jeg er sikker på at vi alle kunne lære mere om den måde hvorpå vi kommunikere ved disse praksisfortællinger. De er med til at bevist gøre og udvikle os som pædagoger. Er overbevist om at vi alle engang imellem kommer galt afsted i vores måde at møde andre på - men som profesionelle skal vi gerne være vores roller og ansvar beviste.

Jane S

Børns vitser

Opgave 2.

Børns vitser.

Jeg har ikke lige nogen mindre børn i min hverdag jeg kan få til at fortælle mig en vittighed. Har været lidt på you tube og kikke.

Der finder jeg nogen klip med børn der finder ” alle børnene” vældige morsomme.

Jeg har også tænk over hvad jeg hørte i min praktik – gåder, og igen ” alle børnene.

Ikke at jeg mener at børn ikke har humor – det har de. De finder tidligt rim og remser sjove. De finder lyde som er morsomme at sige. De griner vildt hvis vi voksne finder på en god lyd som vi gentager.

”Børns mundtlige legekultur”

af Poul Bjerregaard.

Teksten fokuserer på børn i alderen 6 til 12 år. Legekultur er børns æstetiske symbolske udtryksform. Er det samlede begreb for leg og andre æstetiske udtryksformer. Den mundtlige legekultur er f. eks sang, rim, remser, fortællinger, gåder, vittigheder.

Der skeles mellem vertikal overlevering (voksen til barn) og horisontal overlevering (barn til barn)

Familien har stor betydning for om børn tilegner sig glæden ved sproglig leg. Hvis der er tradition i familien for at fortælle vittigheder og gåder er det noget børn tager med sig. Pædagoger skal have indsigt i børns sprog og legekultur, så de kan støtte op omkring børns udvikling og have tålmodighed til at lytte. Vide hvad det er, der fanger lige nu.

Børn tager sproget og måden det bruges på, til sig mange forskellige steder. Det fra de moderne medier. Reklamer, film, radio og pc. I hjemmet og i institutionen. De leger med sproget og finder hele tiden noget nyt at blive udfordret af. Rim og remser, parodier, forskellige typer af fortællinger.

De udvikler deres humoreske sans via deres leg med sproget – hvad de finder morsomt. Det giver de utryk ved f. eks at fortælle gåder, vittigheder og lave parodier.

Vi kan som kommende pædagoger være med til at udvikle børns mundtlige legekultur ved at skabe interessen for fortællingen, men også ved at Bagge børnene op i det der interessere dem lige nu og her. Skabe rum til at det gysere, rap., spænding, rim og remser der er i fokus lige nu.

Refleksioner til Tekst 3

 ” Børn og kultur mellem gamle begreber og nye forestillinger”

af Beth Junker.

I takt med at vores samfund ændre sig og er under udvikling stiller vi spørgsmål ved de begreber vi bruger i hverdagen. 

Teksten handler om hvordan vi opfatter børnekultur og hvordan begrebet forandrer sig. I 80erne så man det som at det var igennem socialiseringsprocesser via de pædagogiske, didaktiske målsætninger børn udviklede deres kultur, normer, roller og identiet.

I dag er det æstetisk hverdagskultur det sætter rammerne for børns kultur. Deres leg, brug af medier osv. De ting de laver i fritiden og som de finder sjove og spændende. At det er her børn og unge skaber deres identiet. Børnekulturen er stadigvæk præget af de pædagogiske, didaktiske målsætninger.

Jeg tænker at teksten ligger op til at vi som kommende pædagoger skal overveje om vi er gode nok til at inddrage børns kultur i børnekulturen.

Jane S

Refleksioner i forhold til "At skabe antropologisk viden om børn" af Eva Gulløv og Susanne Højlund.

Antropologi betyder videnskaben om mennesket - viden om mennesket kan være præget af kultur, religion, køn, alder osv.

Etnografi betyder udforskning af kultur.

I "At skabe antropologisk viden om børn" bliver jeg gjort opmærksom på at  observation ikke " bare er en obersevation. At det også handler meget om det menneske der laver observationen. Hvilken måde man bruger, fra hvilken kultur man kommer, hvilken tro man har.

Feltarbejde består af mange forskellige metoder eks interviews, video, være deltagene i hverdagen, at undre sig.

Man skal være bevist om de mange forskellige ting der spiller ind når man laver en observation.

Reflektioner over Beth Junkers "Gakkede gangarter, vilde viter, rallede råb!"

Beth Junker tager udgangspunk i loven om Pædagogiske læreplaner i dagstilbud som siger at " Det enkle dagstilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan .... der giver rum for leg, læring og udvikling" og i hvordan man fortolker de forskellige begreber.

Med udgangspunk i børnekultur stilles der yderlig spørgsmål til hvordan vi fortolker dette begreb. Hvad vi voskne stiller af forventninger og hvad børnene selv forventer.
Børnekulturbegrebet består af de 3 Kèr. Kultur for, med og af børn. Kultur for og med børn er de voksne indblandet enten ved at vi feks. har skevet en bog, lavet en film eller vi tager dem med ud og oplevet noget kultur. feks. biograf, fodbold. Ting og oplevelser de voskne har rettet til så børn kan være deltagene.

Kultur af børn er måden børn selv vælger at lege, synge, danse og hoppe på. Den måde de vælger at være i relation til andre.

Æstetikken hænger sammen med det kuturelle. Det at opleve og sanse. Derfor skal der i dag være mulighed for at være kreativ og sansende på de traditionelle udtryksformer som feks. at tegne, danse og synge men også de nye som feks. computerspil skal prioteres